Bedemand-Hornsleth - Værd at vide

Lad os mødes…

Når vi mødes, er det vigtigt, at De føler Dem tryg.

Vi kommer meget gerne i hjemmet for at rådgive Dem og lave aftaler omkring planlægningen af højtideligheden - hvis De ønsker det, kan vi også mødes på vores kontor.

Ved mødet er det praktisk at man har fundet, dåbsattester på afdøde og evt. ægtefælle, evt. vielsesattest eller skilsmissepapirer, sygesikringskort.

Hvis dødsfaldet sker i hjemmet eller på plejehjem:

Vi må ikke lægge afdøde i kiste før der skrevet en dødsattest, det varer typisk ca. 6 timer fra dødstidspunktet før lægen udfærdiger den. Ved mødet med de pårørende aftaler vi hvordan forløbet skal være i forbindelse med, at vi lægger afdøde i kiste. Vi er meget åbne med hensyn til ønsker i den henseende. Det kan typisk foregå på den måde, at vi holder det man kalder en "udsyngning".
Denne "udsyngning" er I naturligvis selv med til at bestemme forløbet af. Det er vigtigt man får sagt farvel på den måde der passer for afdøde og for jer.
Vi kommer med kisten i god tid inden det tidspunkt, hvor vi har aftalt at udsyngningen skal finde sted. Afdøde har måske allerede fået det tøj på, som han/hun skal begraves i, ellers sørger vi også for det. Når afdøde er lagt i kisten er der lejlighed til at de pårørende kan sige farvel.

Det kan eksempelvis foregå på følgende måde:

Vi synger en salme/sang, beder evt. Fader Vor, læser Trosbekendelsen, anden bøn eller oplæsning, og slutter med en salme/sang. Derefter bliver afdøde kørt til et kapel, hvor kisten står indtil selve højtideligheden/begravelsen finder sted.

Hvis man dør i en lejlighed eller et hus, hvor man ikke kan få en kiste ind, kan udsyngningen holdes mens afdøde ligger i sengen, hvorefter vi diskret overfører den døde til et kapel, hvortil vi i forvejen har kørt kisten hen. Vi har en speciel lukket båre til formålet. Ca. 15-20 min efter kan de pårørende komme til det pågældende kapel og se afdøde i kisten.

Ikke medlem af folkekirken?

Hvad gør man, hvis afdøde ikke er medlem af Folkekirken?

Der kan være forskellige grunde til at man ikke er medlem:

Man er måske ikke døbt.
 Man kan have meldt sig ud fordi man ikke vil betale kirkeskat.
 Man har måske meldt sig ud fordi man ikke kan forholde sig til det folkekirken står for.
 Man kan være medlem af et andet trossamfund eller har en helt anden religion.

Vi kan være behjælpelig med at afdøde får en værdig bisættelse/begravelse.

Hvis der ikke medvirker en præst fra Folkekirken, kan man ikke benytte kirken. Man kan leje et kapel eller evt. holde højtideligheden i hjemmet. Selve højtideligheden kan vi hjælpe med at planlægge i samarbejde med de pårørende.

Alle har ret til et gravsted på kirkegården uanset medlemskab af Folkekirken eller medlemskab af en anden relegion

 

Hvad koster en begravelse?

 Overordnet kan en begravelsesregning opdeles i 3 dele. Hver del er så typisk sammensat af flere elementer der tager udgangspunkt i hvad de enkelte familier vælge indholdet skal bestå af.

1. del:Bedemanden.      Kiste, opredning, kisteilægning, kørsel, honorar (papirgange m.m.),hertil kan komme: fremvisning af afdøde, blomsterkørsel, urne, urnekørsel, sengetøj, beklædning, trykte salmer, askespredning, weekend tillæg, hjælp ved kisteudbæring.

2. del:Leverandører.       Kistedekoration, kranse, bårebuketter, dødsannoncer, gravsten, mindesamvær, solosang, musik.

3. del:Kirkegården – herunder krematoriet.

                                    Gravstedserhvervelse, gravkastning, urnenedsættelse vedligeholdelse, kirkepynt, kremering.

Vi vil nu opstille tre konkrete eksempler:

1. eks.:                         Dødsfald på Vejle Sygehus – begravelse fra Hedensted Kirke med   jordbegravelse på Hedensted Kirkegård. Udgifter til bedemand er fra 11.465,00 kr. I beløbet er der kiste med polstring, kisteilægning, rustvognskørsel og honorar.Andre ydelser der kan komme på tale: fremvisning af afdøde, sengetøj, beklædning, trykte salmer, weekend tillæg, hjælp ved kisteudbæring,

2. eks.:                         Dødsfald på plejehjem iJuelsminde – bisættelse fra Juelsminde Kirke med urnenedsættelse på Juelsminde Kirkegård.Udgifter til bedemand er fra 12.545,00 kr. I beløbet er der kiste med polstring, kisteilægning, 2 rustvognskørsler, urne og honorar. Andre ydelser der kan komme på tale: fremvisning af afdøde, urnekørsel, sengetøj, beklædning, trykte salmer, askespredning, weekend tillæg, hjælp ved kisteudbæring,

3. eks.:                         Dødsfald på Horsens Sygehus – bisættelse fra Vestre Kirkegårds Kapel – urnenedsættelse i fællesgrav på Vestre Kirkegård.Udgifter til bedemand er fra 11.970,00 kr. I beløbet er der kiste med polstring, kisteilægning, 2 rustvognskørsler, urne og honorar.Andre ydelser der kan komme på tale: fremvisning af afdøde, urne, sengetøj, beklædning, trykte salmer, weekend tillæg, hjælp ved kisteudbæring.

Hvad angår udgifterne til leverandører og kirkegården er vi selvfølgelig behjælpelige med at lave et retvisende overslag, når vi kender familiens behov.

Som udgangspunkt er det familien der vælger leverandør.

Hos nogle leverandører (blomsterhandlere, aviser, traktører og stenhuggere) får vi provision for vores assistance ved bestilling samt udlæg.

Kontakt Horsens: Tlf. 75 62 10 24

Kontakt Hedensted: Tlf. 75 89 21 11

Kontakt Juelsminde: Tlf. 75 69 10 26